Kære Møllepiger,

C U later

Vi er nu meget tæt på at skulle afslutte en meget anderledes golfsæson. Det gør vi naturligvis med vores afslutningsturnering, som løber af stablen søndag den 4. oktober.

Pga. de seneste Covid-19 restriktioner, må vi igen ændre lidt på vores planer. Vi bestræber os dog på at gennemføre det hele - med nogle tilpasninger. Som det ser ud lige nu, bliver programmet således:

Dagens match

Vi starter fra morgenstunden med at spille match i 2 rækker. Gunstart kl. 9.00

Der er præmie til de 5 første i hver række. Desuden er der tættest på flaget på hul 11 og 17 samt nærmest stregen på hul 8. Derudover er der hole-in-one præmie på hul 17, som er sponsoreret af Bilhuset Allerød.

Vi spiller holdmatch (svensk match), hvortil der udleveres særligt ”scorekort” til holdet. Heraf fremgår det meget præcist, hvad I skal gøre.

Spisning

Når alle er inde, spiser vi i restauranten (og evt. i klubhuset).

Præmieuddeling

Efter maden afholdes det store præmieuddeling i gården. Medbring derfor varmt tøj og også gerne egne tæpper, da der er MASSER af præmier, som skal uddeles.

Udover dagens præmier uddeles en lang række andre præmier, herunder vinderne – og de efterfølgende pladser - i 3 rækker i den løbende turnering; eclectic, tættest på flaget for sidste halvdel af sæsonen, birdiebolde mm.

Og så er det jo dagen, hvor Årets Møllepige kåres (trommehvirvel).

winner 300x300 300x300

Vi vender tilbage et par dage før med den endelige plan, da ovenstående pga. Covid-19 stadig er foreløbigt.

Som altid er der tilmelding i Golfbox under klubturneringer.

Vi glæder os til at se jer!

De bedste hilsner

Møllepigeudvalget v/ Marianne