REFERAT FRA  ORDINÆR GENERALFORSAMLING

 I MØLLEPIGERNE MØLLEÅENS GOLFKLUB

Tirsdag den 9. november 2021

Følgende noteret fra generalforsamling

29 Møllepiger deltog i generalforsamlingen.

1. Valg af dirigent

Christa blev valgt som dirigent

Christa konstaterede at generalforsamling var lovligt invarslet

2. Formandens beretning

Marianne fremlagde formandens beretning (vedhæftet). Beretningen skal ikke godkendes, men blev modtaget med klap

3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse

Regnskab for sæsonen 2021 (1. november 2020 - 31. oktober 2021) blev fremlagt af Kirsten L. og enstemmigt godkendt

4. Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsens forslag om at forhøje årligt kontingent til kr. 350,- blev vedtaget. Bestyrelsen motiverede forslaget med generel prisudvikling de seneste ca. 10 år, hvor kontingentet har været uforandret. Samtidig ønskes det nuværende niveau for præmier stort set bibeholdt – også hvis vi skulle få færre sponsorer

5. Forelæggelse af budget for 2022

Der blev udtrykt et alment ønske om at tryk/broderi på Møllepigekollektion fremadrettet betales af de medlemmer, som ønsker at købe tøjet (kr. 5000,- afsat i budget til denne post)

6. Indkomne forslag

Lene Frederiksen havde foreslået kontingentfrihed for Møllepigeudvalget som påskønnelse for det arbejde der bliver gjort.

Møllepigeudvalget opfordrede dog af økonomiske hensyn til ikke at stemme for forslaget, som derefter faldt. Efterfølgende blev der udtrykt bred enighed om, at Møllepigeudvalget kan anvende et rimeligt beløb til mødefortæring – f.eks. i forbindelse med julefrokost.

Møllepigeudvalget er naturligvis meget glade for den positive tilkendegivelse!

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleant

Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg:

Gry Valsø  - genvalgt

Anne-Marie Søs Hansen - genvalgt

Rosa Handryziak - genvalgt

Marianne Bo Friis - genvalgt

Suppleant:

Kirsten Schaefer -  genvalgt

8. Valg af revisor

Birgit Reichhardt – genvalgt

9. Møllepigeudvalget ønskede at vejre stemningen vedr. et par ting:

Præmiesaldo – skal vi fortsætte?

Der var stemning for at fortsætte med dette forsøg i endnu et år. Primært fordi så mange Møllepiger i løbet af sæsonen har modtaget præmier. Præmiestørrelsen bliver uændret kr. 100,- for bedste resultat på ”almindelige” tirsdage samt kr. 75,- til nummer 2. Naturligvis i alle rækker. Desuden fortsættes med at præmie for Tættest på flaget på hullerne 3, 11 og 14 indsættes på præmiekonto.

Regntøj fra Cutter & Buck med Møllepige-logo

Marianne fremviste prototypen af regnjakken. Der var en del interesse. OBS! De tidligere oplyste priser bliver tilpasset udfra ønsket om, at man selv skal betale for tryk (jf. pkt. 5). Tøjet kan prøves på kontoret i november måned. Der udsendes mail så snart de har tøjet på kontoret. Sidste frist for bestilling er den 1. december.

Der bliver ikke lavet en paraply, da den ikke kan trykkes pænt på blå baggrund. Ingen var interesserede i en hvid udgave.

10. Eventuelt

Merete Blaabjerg spurgte til en venskabsklub. Der arbejdes på sagen, og vi håber at det kan lykkes til den kommende sæson

Susanne Thorhauge foreslog at vi ved gunstart-arrangementer kunne lade én eller 2 bolde starte senere, så flere kan nå det. Det er desværre ikke praktisk muligt, da der ikke er en sådan opsætningsform i Golfbox

Liselotte Jensen foreslog at vi indimellem spiller 9-hullers turnering over hele dagen

Susanne Thorhauge forslog at lade færre end 10 spilledage være tællende i den løbende turnering. Det vil vi se på til den kommende sæson

Susanne Schou foreslog Smørums model med mulighed for at man kan spille Møllepigegolf på andre dage end tirsdag – dog altid med en kvindelig markør. Her er vi igen i kollision med Golfbox samt det faktum, at der ligger en del manuelt arbejde efter en turneringsdag, som dermed ikke vil kunne afsluttes

Endnu en gang en opfordres der til at I melder jer til i Golfbox – også selvom I ikke er 100% sikre på at I kan nå det (gælder især de sene Møllepiger). Husk dog at melde fra til dem I skulle spille med, så der ikke er nogen, som står uden markør (det gælder så ikke kun for de sene Møllepiger)

 Derefter blev snakken afsluttet

 Christa konstaterede at alle punkter var behandlet og takkede for god ro og orden

 Generalforsamling afsluttet kl.  20:57

 Referent: Marianne Bo Friis