Det var noget af et tilløbsstykke, da Møllepigerne afholdt åben turnering – Pink Ball – i tirsdags (den 11. august 2020). 84 var tilmeldt, hvoraf 33 var gæster fra andre klubber.

Det blev en fantastisk dag – og aften.

Man må sige at rammerne var i orden! Vores fantastiske greenkeepere havde pyntet banen fantastisk flot med pink flag, pink kopper i hullerne og der var balloner på alle teestederne. På hul 8, hvor der var ”tættest på stregen” var stregen farvet pink – og på teestedet var der malet 3 flotte hjerter. Der var ikke et øje tørt. Vejret var også utrolig smukt.

IMG 1662

Humøret var højt fra start, og det så fantastisk ud, at rigtig mange havde fulgt opfordringen om at møde op i pink. Hvert hold på 4 skulle på skift spille med en pink bold – og der var præmier til de 3 hold med flest stableford points til den pink bold. Der var dog masser af andre muligheder for at komme hjem med en præmie: På 4 par-3 huller var der ”tættest på flaget” og på hul 17 var der tættest på flaget i hver bold. Desuden var der hole-in-one præmie på samtlige par-3 huller. Individuelt blev der spillet i 3 rækker – og her var der præmie til de 3 bedste i hver række. Heldigvis var der også MASSER af klappepræmier! De mange , flotte præmier var sponsoreret af Bilhuset Allerød og Terje Valsø.

IMG 0089

IMG 0090

Møllemændene kørte baneservice – og alle deltagere fik fra servicevognen udleveret et ”energiboost”, så hele runden kunne klares. Det var virkelig rart, at det var muligt at købe drikkevarer, for det var varmt derude.

Da alle var nået ind, blev der serveret velsmagende, pinkfarvede (med lidt god vilje 😉) bobler; sponsoreret af Din Vinbutik i Lynge.

117291652 602498390429622 1881145078728923311 n red

Og så kunne Anette servere dejlig mad. Menuen stod på kylling med 2 virkelig lækre salater, brød og dressing.

Præmieuddelingen blev en længere affære – for hold nu op der var mange præmier! Præmiebordet bugnede af smukke pink blomster i mange afskygninger, lækkert merchandise fra VW og rosé (og hvid-) vin.

Resultater:

Hold konkurrencen:

Vindere blev Anette Grøndahl, Anne Kaae Larsen, Birgit Reichhardt og Lene Frederiksen (40 points)

Nr. 2 blev Karin Reves, Lene Frilund, Marianne Bo Friis og Mette Boll (37 points)

Nr. 3 blev Anni Braagaard, Kirsten Lyngsdal, Merete Blaabjerg og Vibeke Holmer (36 points)

Individuelt:

C-rækken

  1. plads Helle Priess
  2. plads Helle Grønne
  3. plads Liselotte Jensen

B-rækken

  1. plads Anni Braagaard
  2. plads Merete Blaabjerg
  3. plads Ruby NIelsen

A-rækken

  1. plads Karin Reves
  2. plads Annette Pedersen
  3. plads Lene Frederiksen

Til sidst blev det en smule køligt, så alle tæpperne fra restauranten kom i brug. Men det kunne så absolut ikke spolere en virkelig dejlig aften.

Der er masser af billeder fra dagen på vores side på Facebook. 

Tusind tak til alle der deltog! Det er nu en gang meget sjovere at arrangere sådan noget, når der er stor opbakning.

De bedste hilsner

Møllepigeudvalget