Kære Møllepiger,

b32f3ce654b6694c5a25a0be63d777e8

Tirsdag den 26. maj skal vi spille 3 x 6 huller med forskelligt format.

Der er gunstart kl. 15.30 (Bemærk forbehold, som er beskrevet længere nede i teksten i kursiv)

Her bliver vi alle introduceret for 3 forskellige spilleformer, hvor vi spiller i par. En hyggelig måde at spille, hvor vi deler ansvaret for resultatet med en anden Møllepige.

Vi spiller i 2 rækker – og der er præmier til de 3 bedste hold i hver række. Desuden er der klappepræmier.

På hul 1-6 spilles Foursome i par. Slagspil (stableford). Der spilles med én bold og man skiftes til at slå til bolden. Handicap er parrets gennemsnit.

På hul 7-12 spilles Four ball/Best ball i par. Begge spillere spiller egen bold og med eget handicap. Den bedste af de to Stableford scores er den tællende på hvert hul.

På hul 13-18 spilles Irish Twosome. På Par 3-hullerne slå begge ud og den bedste bold vælges. Herefter skiftes man til at slå til bolden er i hul. På par 4- og par 5-hullerne driver begge. Begge slår andet slag - til makkerens bold. Nu vælges én bold, som man skiftevis spiller, indtil den er i hul.

På grund af  COVID-19, vil turneringspropositionerne løbende blive tilpasset lovgivningen.
Derfor er der flere ting som pt. er uafklarede:

Gunstart eller løbende start?
Præmieoverrækkelse efter turneringen eller ej?
Spisning ja/nej? Prisen på 150,- inkluderer spisning hos Anette i restauranten.

Hvis vi ikke får mulighed for at spise, er det udelukkende turneringsbebyret, (25,-), som trækkes fra din konto.

Der er tilmelding i Golfbox.

Hvordan det hele kommer til at forløbe rent praktisk, vil vi give besked om, når startlisterne sendes ud.

Stor tak til vores sponsorer:

K.B. Jørgensen Oliefyrsservice Aps

Bilhuset Allerød, Hole in Hole one præmie på hul 17

Vi håber at se rigtig mange af jer!

De bedste hilsner

Møllepigeudvalget

v/ Marianne